Vis mereSkjulSæsonholdbeskrivelse
Er du nybagt mor, og ønsker at gøre noget godt for dig selv og din krop efter at have gennemgået en graviditet og fødsel? Så er vores Efterfødselshold noget for dig! På vores efterfødselshold får du mulighed for at komme igang med træning på en tryg, sjov og effektiv måde - som tager hensyn til din krop og dens udgangspunkt.
Træningen vil være en kombination af styrketræning af hele kroppen - hvor vi tager hensyn til den graviditet og fødsel, du netop har været igennem - samt pulstræning. Vi vil ved opstart gennemgå viden omkring efterfødselskroppen, bækkenbunden og mavemuskulaturen. Alle kan være med, uanset udgangspunkt.
Forløbet varer 10 uger, og du vil under hele forløbet træne i den samme lille gruppe og med Stinne som din personlige & dygtige træner.
Forløbet er mandage kl. 9.30-10.45. Træningens varighed er ca. 1 time. Hvis du undrer dig over det sidste kvarter, er dette for at sikre dig, at du med ro i maven & har tid til både amning/flaske/bleskift/putning/mm. og en gennemført træning. Der vil også være sørget for rolige omgivelser, så du trygt kan have din baby med.
Barselshold: Hver torsdag 9.30-10.45, vil du derudover have mulighed for at deltage i endnu en træning med Stinne: Nemlig på vores Barsels-hold, som er et hold der er åbent for alle RgFs træningsglade forældre på barsel. Du tilmelder dig holdet gratis under fitness, fra gang til gang.
Tilmelding: Opret dig selv og tilmeld dig holdet. Opret i samme omgang en profil i dit barns navn og send hurtigst muligt barnets medlemsnummer til rgf@rgf.dk, så tilmelder vi barnet ”gratis” til holdet.
Fitness og holdtræning: Når du er tilmeldt vores Efterfødselstræning, får du også et fitnessabonnement, som giver afgang til al fitness og alle fitnesshold i de 10 uger du er i forløb. For at gøre brug af fitness og hold træning skal du blot sende en mail til rgf@rgf.dk og så opretter vi dit nye abonnement.