Vis mereSkjulSæsonholdbeskrivelse
Beskrivelse:
Vil du være en del af vores åbent vand fællesskab i Gudenåen?
Målgruppe: Voksne der kan svømme crawl og lyst til at prøve kræfter med åbent vand.
På holdet arbejder vi med sikkerhed, makkersvøm og åbent vand teknikker. Du bliver tryg ved at svømme i åbent vand og får en dejlig naturoplevelse samtidig med motionen. Vi har plads til alle, der har lyst til at svømme i åbent vand og niveau-inddeler træningen, så alle får en god oplevelse.
Vi sørger for erfarne, veluddannede instruktører, der står klar til at arbejde med din svømmeteknik og give dig viden og færdigheder til at svømme i åbent vand. Svøm med andre åbent vand svømmere og nyd det gode fællesskab.
Der vil i løbet af sæsonen være 5 ekstra træninger, primært mandage eller i weekenden afhængigt af vejret. Vi satser på at nå et eller to åbent vand events, hvis det er muligt. Skulle åbent vand events ikke være muligt, vil vi prøve at finde alternativer til at hygge os sammen om åbent vand oplevelser.
Som en del af holdet, bliver du medlem af holdets facebook-gruppe, hvor deltagerne selv finde en svømme-makker til træning og ture, så der er mulighed for at komme i vandet flere gange på en sikker måde.
Vi henstiller til, at alle svømmer med våddragt og havtaske. (Har du ikke en våddragt, så kontakt os og vi kan hjælpe med evt. låne våddragt, havtasker kan ligeledes lånes.) Da vi har indgået partnerskab med Bevæg dig for livet svømning, har vi fået sponsoreret badehætte i signalfarver til alle på holdet.
Vi starter træningen kl. 18.30, så kom gerne lidt tidligere, og tag våddragt på sammen med de andre .
Træningen vil vare 45-60 minutter og vil typisk være opbygget efter følgende model:
• Trænerens info om dagens tema
• Opvarmning
• Teknisk fokus
• Svømning med lidt distance og fokus på dagens tema
• Fælles afslutning
• Våddragt af, tørring og kaffe og hyggesnak. Vi henstiller til, at man selv tager kaffe med grundet Covid19 situationen og for tiden ikke bager fælles kage. Det kommer vi til.
Vi følger alle anbefalinger og retningslinjer fra sundhedsstyrelsen, DIF og DGI med hensyn til at udbyde udendørs aktiviteter. Yderligere følger vi sikkerhedsmæssige retningslinjer for åbent vand svømning fra Dansk svømmeunion og DGI og forventer holdets deltagere gør det samme.