Vis mereSkjulSæsonholdbeskrivelse
Vinterboost!
Få mere energi og overskud. Et gratis psykomotorisk forløb.
Kom med på et gratis gruppeforløb på 6 uger, hvor vi sammen udforsker, hvordan bevægelse, egenomsorg og kropsbevidsthed kan give dig mere energi og overskud i vintermånederne. Vi prøver kræfter med forskellige psykomotoriske metoder herunder afspænding, åndedrætsøvelser, visualiseringer og grundøvelser – alt sammen i et trygt og hyggeligt fællesskab. Nogle gange kommer vi op i puls, andre gange fokuserer vi på ro og genopladning. Målet er, at du går herfra med stærkere kropsbevidsthed og en ny opmærksomhed på din krops ressourcer. Måske får du endda inspiration til at møde vinteren med mere livsglæde og mindre træthed.
For hvem?
For alle voksne, der har lyst til at prøve psykomotoriske metoder af og få mere energi i hverdagen. Mød op med nysgerrighed, så vil jeg gøre mit bedste for at tilpasse øvelserne, så vi alle kan være med på lige fod.
Hvornår og hvor?
Forløb på 6 tirsdage kl. 12:30-13:15.
Opstart d. 11. november, sidste gang d. 16. december.
Multisalen i Fremtidens Foreningshus, Udbyhøjvej 189, 8930 Randers
Hvad kan du forvente?
En blanding af psykomotoriske metoder bl.a. afspænding, åndedrætsøvelser, kropsbevidsthedstræning, bevægelse og refleksion.
Øvelser der giver dig både ro og hvile samt energi og puls op.
Et rum, hvor vi sammen udforsker begreberne energi og overskud. Nysgerrighed og mod vægtes højere end rigtigt og forkert.
Fokus på fællesskab, tryghed og inspiration fra hinanden.
Påklædning:
Kom i behageligt tøj, du kan bevæge dig i. Hav gerne lag på, da vi nogle gange får varmen og andre gange skal være meget i ro og hvile.
Om underviseren:
Mit navn er Lærke og til dagligt studerer jeg til Psykomotorisk Terapeut på VIA i Randers midtby. Som et led i min uddannelse, er jeg i praktik hos RGF fra uge 43 og frem til jul. Her kommer jeg både til at lave bevægelsesundervisning, lave individuel behandling og deltage i undervisningen på andre hold.
Psykomotorisk terapi er en kropsorienteret tilgang, der arbejder med sammenhængen mellem krop og psyke. Gennem kropsbevidsthed hjælper terapeuten dig med at opdage nye måder at mærke, bevæge og bruge din krop på – så du kan styrke din trivsel, overskud og handlemuligheder i hverdagen.
Har du spørgsmål kan du kontakte Lærke på 349310@via.dk