Vis mereSkjulSæsonholdbeskrivelse
Graviditetssvømning er for dig der er gravid efter 12. Uge. Det er både for dig som oplever fysiske gener og komplikationer, men også for dig, som ønsker at bevæge kroppen i graviditeten og opleve følelsen af vægtløshed og velvære.
At være gravid er en enorm fysisk og mental forandring, og bevægelse i bassin kan være en givende måde at bevæge kroppen på, uden at mærke den normale belastning og tyngde i mave, bækken, ryg og lænd.
Det 34 grader varme vand kan virke lindrende på ømme muskler og led, samtidig med at vandet aflaster kroppen og tyngden fra den voksende mave. Vandet giver en følelse af vægtløshed, og du vil her opleve en øget mobilitet, som kan vedligeholde bevægelse i graviditeten på trods af fysiske gener. .
I undervisningen vil du få mulighed for at give din gravide krop en pause fra tyngde og pres. Du vil få mulighed for at arbejde med bevægelse og træning af ryg, lænd og bækken, samt at arbejde med vejtrækning og indre ro.