Vis mereSkjulHoldbeskrivelse
Jumping® Fitness er en ny og anderledes form for træning. Det er et dynamisk fitness program, som foregår på specielt udviklede Jumping® PROFI trampoliner.
Jumping® Fitness opstod ud fra ideen om at udvikle et træningsprogram, der styrker kroppen, mens du har det sjovt. Jumping® Fitness er en kombination af hurtige og langsomme trin / samt basic og avancerede trin. Denne sport styrker og træner hele kroppen og giver en styrket udholdenhed. Denne sport er også meget styrkende for bækkenbunden.
Jumping® Fitness udføres til nyt tempofyldt musik og garanterer højt humør! Vi starter stille og roligt med opvarmning, herfra øges intensiteten gradvis. Vi slutter af med lidt styrketræning og afslutningsvis udstrækning.
Da Jumping® Fitness foregår på trampoliner, er det ikke så belastende for hverken knæ og ryg, sammenlignet med træning på hårdt underlag. Dette gør sporten populær, da alle kan være med, selvom man har haft skader.
Jumping® Fitness er for alle; store som små, unge som gamle og mænd som kvinder - som bare er friske på at have det sjovt og få pulsen op. Trampolinerne kan bære en vægt på max 120 kilo. Dette er også af hensyn til den vægt man belaster knæ og hofter med.
Man skal have træningssko på. Strømper eller bare fødder er forbudt. Husk vand og håndklæde.
Jumping Fitness kan ikke anbefales hvis du er gravid.
Mvh Cathrine Lydolf Enevoldsen, Jumping® Fitness Instruktør